Fotograf Pernille Gajhede er din fotograf i Randers til at forevige billeder af din familie, børn, babyer eller til dit bryllup.
Jeg har studie i Langå, lidt udenfor Randers, hvor du kan få skabt de smukkeste billeder af din baby eller børn i rummelige og varme omgivelser.
Jeg har flere års erfaring med at fotografere nyfødte, babyer og børn. Jeg er din fotograf i Randers hvis du ønsker smukke billeder af dit barn, hvor dit barn har haft en god oplevelse med selve fotograferingen.
Jeg kører gerne for at forevige jeres store bryllupsdag, hvor jeres kærlighed er i centrum. Jeg fotograferer bryllupper under vielse, og de efterfølgende parbilleder af det smukke brudepar. Disse billeder kan tages i den smukke natur, i kirken, i smukke omgivelser hvor jeres reception skal afholdes.
Har I ønsker om yderligere fotografering eller andre særlige ønsker, aftaler vi det i en samtale før brylluppet.
Jeg laver portrætbilleder i minimalistisk stil og i Fine Art. I den minimalistiske stil får du et billede hvor der er fokus på dit barn og uden brug af andet end eksempelvis en stol. I Fine art stilen leges der mere med en fortælling i billedet. Dit barn kan eksempelvis stå med blomster eller en anden rekvisit. Der arbejdes i højere grad på at udtrykke et tidsløst udtryk. Redigeringen er ligeledes anderledes, så du har mulighed for at vælge en stil som passer til lige netop dine ønsker og billedets formål.
Tiden flyver afsted i en hektisk hverdag, og før vi får set os om er børnene vokset og har nye færdigheder. Billeder kan hjælpe os med at huske små detaljer, gode minder om en bestemt periode eller blot minde os om hvor flygtigt livet er.
Billeder kan vise andre hvem og hvor vi kommer fra, og kan være rigtig gode til børn, så de har en visuel livsfortælling.
Book i god tid, så du er sikker på at få din ønskede fotografering.